|
Fordele for medlemmer:
- Medlemsbladet Pensionist Tidende
- udkommer ti gange om året
- leveres med posten
- er gratis for medlemmer
- i abonnement koster 300 kr./år
- Tilbud om oplysende og underholdende arrangementer i kredsen
- Et talerør til politikerne
- Rabatmuligheder
Fordele for foreninger:
- Et årligt tilskud pr. medlem
En gang om året får medlemsforeninger et beløb pr. medlem som støtte til deres aktiviteter. Pengene kommer fra det tilskud fra Tips- og lottopuljen for ældre, som organisationen bevilges.
- KODA-afgift betalt
Organisationen betaler en kollektiv KODA-afgift, så medlemsforeningerne slipper for udgiften, når de har arrangementer med levende musik.
- Erhvervsansvarsforsikring
Organisationen har en erhvervsansvars-forsikring, der dækker bestyrelsesmedlemmerne i alle
tilknyttede foreninger, så de - på nær en mindre selvrisiko - er friholdt for det retslige erstatningsansvar, der
kan opstå ved fejl eller forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af
aktiviteter i foreningens interesser.
- Fællesarrangementer på kredsplan
- møder, hvor bestyrelsesmedlemmer fra foreningerne i kredsen kan drøfte problemer og sager af fælles interesse, udveksle erfaringer m.m.
- kurser for bestyrelsesmedlemmer
- Gratis kurser for bestyrelsesmedlemmer
90 bestyrelsesmedlemmer fra tilsluttede foreninger kan hvert år komme på en uges gratis kursus, der holdes på Rude Strand Seniorhøjskole.
På kurserne er der oplæg, foredrag og socialt samvær. Mange deltagere har også stort udbytte af at udveksle erfaringer med hinanden. Se artikel om kursus her.
- Gratis konsulentbistand
Medlemsforeninger kan få hjælp og rådgivning til
at udvikle foreningen gennem f. eks.
- nye aktiviteter
- nye arbejdsmetoder i bestyrelsen
- revision af vedtægter
- m.m.
at synliggøre foreningen gennem f. eks.
- udstillinger
- pjecer
- pressemeddelelser
- m.m.
Både besøg og hjælp fra konsulenten er gratis.
- Billig kopiering
Medlemsforeninger kan få programmer og pjecer, der leveres som færdigt materiale, kopieret til udgiftspris. For eksakte priser kontakt sekretariatet.
- Gratis annoncering i Pensionist Tidende
Medlemsforeninger kan gratis få kommende arrangementer nævnt i kalenderen, der bringes på de sidste sider i medlemsbladet.
- Gratis udstillingsmateriale
- Medlemsforeninger kan låne og få lavet diverse materialer til udstillinger mod at betale porto/fragt. Få en folder om materialet hos sekretariatet.
- Restoplag af medlemsbladet fåes til gratis uddeling
- Konsulenten giver ideer og hjælp til indretning af standen
- Foreningsoversigt
En gang om året udgives en foreningsliste med navn, formand og adresse på alle foreninger, der er tilsluttet organisationen, så medlemsforeningerne har nem adgang til at kontakte hinanden og udveksle viden og erfaringer.
- Nyhedsbrev
Efter møder i hovedbestyrelsen sendes et Nyhedsbrev til formænd og kasserere i alle medlemsforeninger med information om tiltag og beslutninger i hovedbestyrelsen.
- Organisationsmappe
Alle medlemsforeninger får en mappe med informationer om organisationens opgaver, aktiviteter og samarbejdsrelationer.
Mappen er en hjælp til, at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt og nemt kan få indblik i, hvad organisationen beskæftiger sig med.
|