Værkstedets udsmykning cirkler om yndlingsflyene. Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Flyvestationens glade gutter holder gamle fly på vingerne

Hver onsdag mødes en flok pensionerede flymekanikere, smede og teknikere på Flyvestation Karup for at restaurere gamle fly. Og for at drille hinanden i en godmodig tone

Af journalist Torben Svane Christensen

Seniorsergent Lars Søe-Jensen tager imod på kontoret i den røde bygning, hvor Flyvevåbnets Historisk Samling i Karup har base.

Klokken er 9 en onsdag morgen, og udenfor er værkstedsgruppen, der består af cirka 30 pensionerede flymekanikere, smede og teknikere, dukket op efter den obligatoriske morgenkaffe i Propelmessen.

- I er velkommen til at kigge jer omkring, lyder opfordringen fra seniorsergent Lars Søe-Jensen, så vi går ud på området, der rummer to værksteder. Luften er fyldt med godmodige drillerier, og den ene anekdote afløser hurtigt den anden.

Godmodige drillerier blandt gamle kollegaer

Søren Staghøj, der gik ud af Flyvevåbnet i 1965, er ny i værkstedsgruppen. På TV Midt-Vest så han en udsendelse om gruppens arbejde med at restaurere et Fairey Firefly T.T. Mk1 slæbemålsfly og meldte sig til arbejdet med at restaurere gamle fly.

Søren Staghøj er ved at polere en flyvinge op. Han så et tv-indslag om værkstedsgruppen og meldte sig til tjeneste. Foto:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Hans Christian Werner Jensen, også kaldet HCW, der sluttede ved flyvevåbnet i 1979, husker tydeligt den første gang, han mødte op i messen på opfordring af en af de andre i værkstedsgruppen:

- "Kom ud og se, hvad vi laver. Der er nok ingen, der kan huske dig fra dengang". Da jeg kom ind i messen, værdigede ingen mig et blik. Det havde de aftalt, og da jeg kom over i hangaren, blev jeg mødt med et: "Der har vi nok vores nye fejedreng", siger han med et smil.

I Værkstedsgruppen er alle lige, ja undtagen Skæve Thorvald, som Søren Staghøj påpeger med et grin. Det på trods af, at flere i gruppen er blevet kommanderet rundt i deres rekruttid af andre i gruppen tilbage i 60'erne.

Frivilligt arbejde, ja, men det skal være i orden

Thy, der i virkeligheden hedder Asker Jensen, men er fra Thy, er med sine 80 år alderspræsident i gruppen. Han forlod flyvevåbnet som 60-årig, men han blev kort tid efter indlemmet i Værkstedsgruppen, hvor han har været med i 19 år.

Han fortæller om en gang, da flyvebasen havde besøg af nogle amerikanere, der var på en mission, og deres grej var gået i stykker.

- Vi fik lappet det sammen, og vi fik stor ros bagefter, men jeg tænkte da, at den var ikke gået med vores fly. Her er alt i orden, når vores piloter bliver sendt ud, understreger han med stolthed i stemmen.

I frokoststuen samles værkstedsgruppens deltagere til en dram, morgenbrød og frokost, hvor de udveksler historier.
Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Når klokken kalder til pause

Med jævne mellemrum lyder en lille receptionsklokke. Lyden giver tilladelse til at indtage en tår øl. Men pludselig bliver den lille klokke overdøvet af lyden fra en større klokke. Det betyder kaffepause i "Hulen", kaffestuen på 1. sal.

Ved vasken står der kopper med navne på og et lille glas i hvert til en dram. Rygning er tilladt. Når den lille klokke lyder, bliver der skålet med de små glas. Nogle for sent ankomne brokker sig over, at der ikke er blevet ringet med den store klokke. Det bliver afvist, men de forsmåede mener, at det ville være god skik at ringe en ekstra gang, når ikke alle er dukket op.

Rå, men omsorgsfulde

- Den dag, vi taler pænt til hinanden, gider jeg ikke komme her mere, siger Flemming Larsen med et smil. Omgangstonen er rå, men hjertelig, og dog er der omsorg for hinanden.

Gruppens pladesmed er lige død, og derfor mangler man en med de kundskaber.

- Det kan jo ikke undgås i vores aldersgruppe, at nogle falder bort, men vi har god tilgang til gruppen. Og hvis en ikke har været her et par onsdage i træk, kontakter vi ham og hører, om der er noget galt, siger Flemming Larsen.

Maden er ikke, hvad den har været

Ikke noget med at sidde og hænge over formiddagskaffen. De skal i gang igen, og kl. 11.30 er der frokost i messen. Her er maden ikke, som da de var inde ved flyvevåbnet i 60'erne og 70'erne. Næh, nu er det buffet med fokus på det sunde, og maden afregnes efter vægt ved kassen. Dog ikke ved juletid, når tages der revanche med traditionel mad.

- Der er også næsten altid en, der har haft fødselsdag, så der er kage til kaffen, siger Flemming Larsen, der i sin tid var med i Eskadille 729, som blandt andet opdagede russerne, da de var på vej til Cuba forud for Cuba-krisen.

Per Ørum (th.) nyder det sociale samvær i værkstedgruppen hver onsdag.
Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Flyvevåbnet i blodet

Per Ørum tropper op. Han har lige været til 71 års eftersyn, siger han, og der var intet at bemærke. Han er vild med motorer af alle slags. Derhjemme har han samlet cirka 70 gamle knallerter af mærker som Kreidler, Skylon og Velo Solex, og selv om det er 50 år siden, han var ved flyvevåbnet, har det altid været en del af hans liv.

- Min søn har været ved flyvevåbnet i 22 år, og begge mine svogre har været der. Men da jeg var ung, lokkede min svigerfar med et job som værkfører, og da jeg havde ambitioner, sagde jeg ja til det. Nu nyder jeg det sociale samvær her hver onsdag, siger han.

Læs også:

Svært at sige farvel til et fly

Fakta om værkstedsgruppen

Artiklerne er bragt i Pensionist Tidende oktober 2011