85 år - men slet ikke klar til pension

Meget har ændret sig for pensionister i de 85 år, der er gået, siden Danske Pensionister blev grundlagt. Men behovet for en stærk organisation eksisterer stadig.

Af redaktør Jytte Flamsholt (DJ)

En lidt hengemt lugt står op fra arkivmappen, hvor de gamle numre af Pensionist Tidende ligger pænt i nummerorden. Og så er de ældste blade i mappen endda ikke ældre end fra 1974! Eksemplarer af blade fra før den tid eksisterer så vidt vides ikke.

Men når man åbner bladene holder det hengemte op, og i stedet tegner artiklerne et billede af en vital og stridslysten organisation.

Især pensionisters økonomiske forhold har fået skiftende formænd og debattører til at hæve stemmen. Et kig tilbage på pensionisternes vilkår viser, at det har der også været god grund til.

Fra almisse til aldersrente

Da syv såkaldte aldersrenteforeninger fra Aarhus, Aalborg, Vrå, Nørretranders, Silkeborg, Odder og Randers, der mødtes i Forsamlingshusbygningen Jylland i Randers den 5. september i 1926, var målet at forbedre de politiske og økonomiske forhold for alle pensionister. Midlet var en fælles organisation, der skulle styrke pensionisternes forhandlingsmuligheder over for regering og folketing. Organisationen kaldte de »Centralforeningen for Aldersrentenydere i Danmark« og fra første færd vidste de, at et vist økonomisk råderum ville være nødvendigt, hvis de skulle nå deres mål, så efter svære forhandlinger satte de kontingentet til 10 øre pr. medlem.

Det var et fremsynet initiativ, her forholdsvis få år efter, at alderspension havde været lig med fattighjælp og dermed ikke noget, nogen med glæde og værdighed tog imod.

Først i 1922 var almisseprincippet i den hidtidige "Alderdomsunderstøttelsesloven" blevet afløst af "Aldersrenteloven"s retsprincip. Størrelsen af aldersrenten blev herefter fastsat ved lov, mens den tidligere var baseret på individuelt skøn.

Aldersrenten blev dog aftrappet efter indtægt, og der var fortsat knyttet visse værdighedskrav til tildelingen. Aldersrenten var desuden en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år.

Folkepension til alle 30 år senere

Og der skulle gå endnu 30 år, efter at Danmarks første pensionistorganisation blev stiftet, til Folketinget vedtog loven om folkepension (26. sept. 1956).

Den sikrede alle over 67 år en mindsteindtægt uden hensyn til økonomiske forhold. Fra en spæd start og med en fuld folkepension til alle som mål, gik det imidlertid tilbage allerede i 1970'erne, der var en økonomisk svær tid - det mærkes tydeligt i artiklerne i de gamle Pensionist Tidender fra den tid.

I 1980'erne og 1990'erne blev et nyt system med arbejdsmarkedspensioner ved siden af folkepensionen indført. Der er ganske vist indtil videre ikke pillet ved retten til folkepension, men når der som nu under en økonomisk afmatning sker nedskæringer, så rammer de, som artikler her i Pensionist Tidende om pensionisters vilkår har vist, den dårligst stillede del af danske pensionister ekstra hårdt.

Ingen grund til pension

Det spørgsmål kan altså stadig stilles, om de ældre, der alene har folkepensionen at leve af, har råd til et anstændigt liv sammenlignet med de vilkår, der gælder for danskere i øvrigt.

Det er med andre ord nødvendigt at have en ældreorganisation, som med slagkraft og indignation kan tale de svageste pensionisters sag, i dag som for 85 år siden. Trods sin fremskredne alder er der derfor ingen grund til, at Danske Pensionister skulle lade sig pensionere.

Læs også:

Tidslinje - 85 år og vi er her endnu

Sådan så verden ud i 1926