| | Udskriv | |
|
Gert Jensen giver en stabiliserende hånd, mens museets cykelkyndige, Jens Arne Olsen, med piben i munden får afløb for lysten til fortsat at udnytte sine erfaringer og evner som tidligere vogn- og beslagsmed ved at sætte en lille franske mini-væltepeter i stand.
Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Fredags-sjakket på cykelmuseet
I Aalestrup hygger fire mænd sig hver fredag formiddag med at skille gamle cykler og knallerter ad, pudse og polere, lappe og male, og så samle dem igen.
Af Annette Schiøler, konsulent (DJ)
De er i gang med at fortære lønnen - et frisk rundstykke, kaffe og en Gammel Dansk til hvert ben, så de ikke kommer til at halte - da ”Knejtens” mobiltelefon giver lyd fra sig:
Mon cykelmuseet er interesseret i at købe en Velo Solex, der netop er blevet doneret til eftermiddagens loppemarkedet i forbindelse med Aalestrups Knaberfest?
Rundt om bordet lyser tre mænds øjne op som de stearinlys, der var lyskilden i de allerførste cykellygter, og det holder især hårdt for ”Knejten”, den "kun" 65-årige Egon Laustsen, og den 74-årige Gert Jensen ikke at lade reporter og fotograf i stikken og styrte af sted for at inspicere et muligt nyt vidunder.
- Dem har vi da nok af, synes derimod den fjerde mand ved bordet, den 74-årige Agner Svenningsen.
- Jooe - men det ku’ jo være, at den ku’ bruges til at handle med eller til reservedele ...
Hyggen ved at rode Hver fredag klokken 9 mødes disse tre mænd og den 74-årige Jens Arne Olsen for at vedligeholde inventar og omgivelser på Danmarks Cykelmuseum.
I kraft af deres frivillige indsats huser Aalestrup, der tidligere var hovedsæde for "Cykle- og Ringfabriken Jyden", nu Nordens eneste museum, der fortæller om cyklernes tekniske udvikling, og knallerternes og symaskinernes.
Men mændene mødes nu mest af alt - fornemmer man tydeligt - for den særlige hygge, de oplever ved at gå og rode med at skille gamle cykler og knallerter ad - og så samle dem igen efter at have restaureret, pudset og poleret hver en del, skiftet dæk, lappet slanger, malet skærme ... og hvad der ellers skal til for at føre bedagede transportmidler tilbage til fordums glans.
Det sker alt sammen i kælderen, som besøgende på museet ikke har adgang til.
En lille orange væltepeter I disse hellige haller under museet hænger den umiskendelige og gennemtrængende lugt af gummi tykt i luften og i særdeleshed i et værksted, der ikke lader en professionel cykelsmeds noget at høre.
Mens Gert Jensen, der er museets knallertkyndige, overvejer skærmens beskaffenhed, studerer Jens Arne Olsen (th) nærmest ærbødigt benzintanken fra en totalt adskilt Wooler-knallert.
Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den Denne dag rumsterer Gert Jensen lidt med delene fra en totalt adskilt Wooler-knallert, mens den cykelkyndige Jens Arne Olsen får afløb for lysten til fortsat at udnytte sine erfaringer og evner som tidligere vogn- og beslagsmed ved at istandsætte en orange, fransk mini-væltepeter fra 1950'erne.
Den har museet har fået foræret fra en cykelsmed i Tommerup på Fyn, da forretningen lukkede - og sådan er det med mange effekter i både museum og kælder.
De får dog næppe selskab af fundet på loppemarkedet.
Med streng kendermine vurderer Gert Jensen den Velo Solex, som organisatoren af loppemarkedet i forbindelse med Aalestrups Knaberfest, Niels Ginnerup (th), har tippet Egon Laustsen (tv) om.
Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den Dommen over Velo'en Det tager nemlig ikke lang tid, før den knallertkyndige Gert Jensen med streng kendermine fælder dommen over Velo'en, som han vurderer til at være fra slutningen af 50'erne, måske 1960.
Støvet og rusten, med flade dæk, en lås uden nøgle og en gammel håndpumpe tager den sig ikke ud fra sin bedste side - og gemmer heller ikke på et nyt vidunder til museet:
- Altså, hvis I ikke får den solgt, vil vi godt have den, men vi vil ikke give noget for den, lyder beskeden til loppemarkedet.
-----
Læs også: De hellige haller i cykelmuseets kælder Cykelmuseet til Post Danmark Rundt
Artiklerne er bragt i Pensionist Tidende august 2011 |
| < Næste | Forrige > |
|---|