Kirkegårdens gravsteder fortæller historier

Pensionister i Vamdrup gik en tur i historien for at høre om personerne bag særlige gravsten på byens kirkegård.

Det var en af årets første rigtig gode forårsdage. Solen strålede fra en høj og klar blå himmel. Alligevel rettede alle deres øjne søgende og undersøgende ned mod de firkantede arealer til højre og venstre for de grusbelagte gange.

Afdæmpet, men livligt gik snakken, mens grupper på to og tre slentrede ad de smalle passager mellem grønne thujahække i knap knæhøjde:

- Kan du huske dem?

 - Njaaa ...

- Det dér, er det ikke Rigmors ...?

Jo, det var det.

Og hovedrysten over misligholdelse afsløret af græsstrå og ukrudt:

- Ja, der kommer ikke så tit besøg, kan man se.

Sådan blev historie af både nyere og ældre dato genoplivet, da en lille snes medlemmer af Vamdrup Pensionistforening onsdag før påske vandrede en tur i den lokale fortid med kirkegårdsleder Jytte Kristensen som guide.

Byggematadoren, der gik fallit

Deltagerne bidrog selv med deres viden om historie og personer bag de nyere gravsteder, mens Jytte Kristensen ledte flokken hen til de unikke på kirkegården - lige fra det undseelige fællesgravsted med små, prunkløse gravsten for familieløse beboere på en lokaltbeliggende institution for psykisk syge til den monumentale engel i italiensk marmor, der knejser over Hans Nielsens familiegravsted.

Han levede fra 1864 til 1922, fremgår det af gravstenen.

- Han var tømmerhandler og byggede en del huse i Danmarksgade og Lindegade her i Vamdrup, men gik fallit - og efter sigende blev monumentet her heller ikke fuldt ud betalt, uddybede Jytte Kristensen oplysningerne på stenen og funderede højt over, om det måske er forklaringen på englens løftede finger.

De tavse gravsteder fik mæle

Måske var det konkurrencen fra solskinnet, lugearbejde i haven og/eller den forestående ferie, men 18 deltagere var et lidt skuffende fremmøde, syntes bestyrelsen umiddelbart. Efterfølgende var skuffelsen vendt til tilfredshed i erkendelse af, at var ret mange flere mødt op, havde det nok været svært for alle at høre Jytte Kristensens fortællinger om gravstederne.

Og de var grunden til, at ægteparret Otto og Nanna Sørensen, Vamdrup-borgere gennem 50 år, og Ruth Jørgensen, der har boet i byen i 45 år, dukkede op:

- Der er altid en masse historie på en kirkegård, men man finder den jo ikke, når man bare går der selv, var de enige om.

Læs også fra kirkegårdsvandringen i Vamdrup:

Kærestens død forkyndt med et blodplettet brev

Rockeren tog motorcyklen med til graven

Husmandsfruen kom under mulde

Af: konsulent Annette Schiøler (DJ)

Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Bragt i Pensionist Tidende juni 2011