Leder i Pensionist Tidende februar 2011

Ny model til støtte af frivilligt arbejde - nej tak

Socialminister Benedikte Kiær vil have flere danskere til at yde en frivillig indsats. Hun har oven i købet sat tal på sine ambitioner - når halvdelen af os siger ja til gøre et stykke frivilligt arbejde, er hun tilfreds.

I den sammenhæng er det interessant at se, at det udvalg, som netop Benedikte Kiærs Indenrigs- og Socialministerium har nedsat til at finde ideer til en ny model for støtte til frivilligt arbejde, ikke med et eneste ord beskæftiger sig med, hvad der skal til for at motivere flere til at springe ud som frivillige.

For selv om frivilligt arbejde gerne skulle bære lønnen i sig selv, så mener de fleste dog, at det ikke må koste penge at udføre det.

Hidtil har Danske Pensionister - i lighed med andre frivillige organisationer på ældreområdet - hvert år fået et tilskud fra en særlig ældrepulje i Tips- og Lottomidlerne. Udvalget foreslår i stedet, at en række eksisterende statslige støttepuljer samles i én stor national fond, hvorfra frivillige organisationer af enhver art kan søge om støtte - hvis de vel at mærke opfylder visse kriterier.

Og her hives så smarte modeord som "innovation", "udvikling", "læring", "dokumentation", "social værdi" og "partnerskab" op af hatten.

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at projekter, som på et stykke papir kan præsenteres som fornyende i måden at løse sociale problemstillinger på, skal have første prioritet og dermed flest penge. Velafprøvede aktiviteter, der eksempelvis har vist sig at forebygge ensomhed og social isolation, kan ifølge denne tænkning ikke forvente at få støtte.

Men uanset hvor meget eller hvor lidt "innovation" og "læring", der kan hæftes på et bankospil, så er det for mangen fru Hansen det sted, hvor hun er stensikker på én gevinst, nemlig et socialt netværk. At hun så også kan være så heldig at få en kamsteg fra Brugsen med hjem, er i det perspektiv blot en herlig sidegevinst.

Et krav om evindelig udvikling og innovation vil lægge et enormt pres på de mennesker, som yder en indsats, om at skulle finde på måder, hvorpå de kan hælde gammel vin på nye flasker, hvis de skal have støtte til deres arbejde.

Omlægges støtten som skitseret, vil der også opstå et uheldigt kapløb om at komme først med de gode ideer - så man kan få flest kroner hentet hjem - naturligvis til størst glæde for dem, der i forvejen har mest at gøre med. De vil kunne skumme fløden, mens de svageste, der ikke er repræsenteret af en økonomisk velpolstret organisation, vil trække det korteste strå.

Vi vil anbefale socialministeren, at en kommende tildeling af støtte til frivillige organisationer fortsat sikrer, at vi, der organiserer de frivillige kræfter, støttes med et grundbeløb. Her ud over må der også meget gerne være penge til projekter, der lever op til krav om nytænkning og udvikling m.m., for selvfølgelig skal der hele tiden tænkes nye tanker ind i det frivillige sociale arbejde.

Det, vi under ingen omstændigheder har brug for, er en ny model for støtte, der trækker pengene væk fra de mange gode initiativer, der virker i foreningslivet, blot for at flytte de sparsomme ressourcer over i goldt parpirarbejde og konkurrencer mellem forskellige organisationer.

Det forslag siger vi nej tak til.

Arne Rolighed
formand