| | Udskriv | |
Reservebedste Birthe Nielsen på 66 med Filippa på 5 og Lukas på 7. I midten Felix på 2, og til højre mor, 30-årige Camilla Vingaard Hansen, med Silje på 1. Foto:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Bedstemor til syv udvider flokken
Tyve år som pædagog-medhjælper afskrækker ikke Birthe Nielsen fra at passe børn som frivillig reserve-bedste. Så kan Camilla, alenemor til fire, også passe sin skole, når børnene er syge.
Yderdøren står åben i sommervarmen ind til det få år gamle murstenshus tæt på Bogense og med grønne marker overfor. Højlydte stemmer vidner om, at her bor en børnefamilie, og i den lyse stue er alle hjemme. Mor, Camilla Vingaard Hansen, de fire børn, og reservebedste Birthe Nielsen.
En stemme kalder et sted fra. Det er den ældste dreng, der har gemt sig, og til sin store irritation afsløres han af en af sine mindre søskende. De andre sidder i den rummelige sofa, 30-årige Camilla med den yngste på skødet.
Her bor hun sammen med Lukas på 7, Filippa på 5, Felix på 2 og Silje på 1 år. Camilla er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, og de to kvinder har mødt hinanden, fordi Birthe som den første meldte sig til at blive reservebedste, da hun læste om ordningen i avisen.
Camillas forældre bor i området, men de er forholdsvis unge og har selv travlt i hverdagen, så de kan ikke træde til, hvis børnebørnene bliver syge og derfor ikke kan komme i skole, børnehave og dagpleje.
- Det er vigtigt, at jeg passer min uddannelse, så jeg meldte mig til, og så fik jeg Birthe. Det var bare super. Og tit er ikke bare en af dem syge, men så ruller lavinen, fordi de smitter hinanden. Så står jeg der: Hjælp, hvad gør jeg? siger Camilla.
En kvinde med overskud Birthe har efterhånden passet et eller flere af Camillas børn mange gange. Hun sidder midt i mylderet og har tydeligvis et godt tag på børnene. Selv om hun var pædagogmedhjælper i 20 år, har hun alligevel som 66-årig pensionist overskud til at tage sig af andres børn. - Jeg har også været besøgsven, men det er sjovere i den her ende af skalaen, siger Birthe. Hun er fra Vorbasse, men har været fynbo i 40 år og flyttede fra Odense Kommune til Nordfyn med sin mand, da hun blev efterlønner.
Badutspringeren Felix tager nogle gevaldige hoppeture fra sofaens armlæn.
Lukas råber højt, så hans mor sender ham ovenpå i fem minutter. Felix kravler op på sofaens armlæn, sætter af med stor energi og lander på sædet. Så kravler han op igen. Silje sidder på skødet af sin mor og følger interesseret med, og Filippa henter sit fineste hårelastik og beder sin mor om at sætte den i, så den lange hestehale kan danse ned ad nakken. Så sætter hun sig over til Birthe.
Trygge ved hinanden Camilla og børnene havde mødt Birthe en gang, før Camilla fik brug for pasning første gang.
Lille Silje vil gerne se nye mennesker an, men hun er blevet tryg ved Birthe.
- Hun hyler i to sekunder, og så er det overstået, siger Birthe. - Selvfølgelig er det en fordel med tyve års erfaring. Når man har prøvet det mange gange før, ved man, at det er helt normalt.
- Det er en stor fordel, at reservebedsten har haft erfaring med egne børn og børnebørn. Og så er det perfekt, at Birthe har haft med børn at gøre i mange år, tilføjer Camilla.
Som børnepasser skal man ikke lave husligt arbejde i det hjem, man er i. Det er børnene, det drejer sig om. Før reservebedsterne bliver godkendt, skal de til en samtale på kommunen.
- Det var helt almindelig afslappet for mig, for jeg ved, hvad det går ud på. Jeg deltog også i et førstehjælpskursus, som Merry (projektlederen) havde arrangeret. Det var godt at få repeteret, hvad vi skal gøre, især hvis små børn får noget galt i halsen, siger hun.
I orden at sige nej De fem minutter er gået, og Lukas kommer ned ad trappen med sit legetøj, nærmest et bjerg af plastik, som afslører farlige figurer, da han åbner det. - Det er Gormiti, forklarer han.
Felix er stoppet med at hoppe og har fundet en traktor, som han kører ture med i luften, mens han laver lyde. Filippa bøjer sig over et sår på sit knæ - hun er væltet med løbehjulet i børnehaven - og Lukas henter en Legomand og viser, hvad en affyringsrampe på legetøjet kan bruges til.
- Den flyver helt til Afrika, siger han, mens figuren slår en bue op over sofabordet.
Birthe har meldt sig til at passe børn i Bogenseområdet og ikke i hele kommunen. De frivillige skal selv kunne komme til og fra hjemmene. Hvis hun ikke kan blive kørt af sin mand, må hun cykle de 8-10 km fra sit hjem og til, hvor Camilla bor. Der er to reservebedster om hver familie. - Der er en ekstra, hvis der er en dag, vi ikke kan. Som pensionister skal vi nå så meget, siger Birthe.
Camilla har indtil nu ikke prøvet at få børnene passet af andre fra ordningen og tøver lidt ved tanken. - Nu er jeg jo glad for Birthe... Det er også mest af hensyn til Silje - en reserve for reservebedsten ville jeg nok ikke være så vild med. Især ikke når de små er syge, så tror jeg, det er anderledes med de store, siger Camilla.
Birthe mener, at sådan tænker hun kun, indtil hun har prøvet det, for de to kendte jo heller ikke hinanden i forvejen.
Der er ingen garanti for, at syge børn kan blive passet, da reservebedsterne arbejder frivilligt. - Camilla siger, hvad hun har brug for, og kan jeg passe dem, gør jeg det, ellers siger jeg nej. Jeg passer ikke børn for enhver pris. Hvis jeg skal noget til vinter, siger jeg også nej. Jeg må selv finde den grænse, og det er helt i orden, siger Birthe. - Jeg bliver ikke sur over, at Birthe siger nej. Jeg er bare supertaknemlig over, at hun kan, så jeg får det mere med på skolen, siger Camilla.
Også tid til børnebørnene 
Camillas flok er fire børn med krudt i.
Hun har selv to børn og syv børnebørn fra 5 til 20 år og bor sammen med en datter og svigersøn, der har hjemmeboende børn på 17, 12 og 9. Hun afviser, at hendes egne børnebørn bliver misundelige. - Nej, dem er jeg jo også sammen med. Jeg vil gerne gøre en indsats, for ellers kommer det bare til at koste på andre måder. Jeg har en datter, der selv har været alene med to børn, så jeg ved nok, hvad der er brug for, tilføjer hun.
Og Camillas egne forældre har nok at se til, så misundelse fra deres side mener hun ikke, at der er tale om.
Mere end en reserve Birthe er efterhånden blevet mere end reservebedste for Camillas børneflok. Det sker også, at børnene kommer hjem til hende, for så kan hun lave noget imens, som hun siger. Det er en helt frivillig aftale, de to kvinder har lavet oven i reservebedsteordningen. Dagen før vi mødtes, skulle Camilla med sin skole til København hele dagen. De store børn blev hentet af deres far, og det var en god hjælp, at Birthe kunne passe den mindste.
Lukas sætter sine mænd fra vind-, græs- og luftelementet på to rækker og forklarer, hvad de kan. Han har også været med hjemme hos Birthe. Det var dejligt. Han så hendes kaniner og geder, og Birthe viste ham fugleunger. Hun kunne høre, at der var kvidren i en fuglekasse og løftede forsigtigt låget, så han kunne se dem. Det var første gang, han så fugleunger, "og de var vildt søde," siger han med lys i øjnene.
Efter al den hoppen rundt kan man blive noget så træt. Felix putter sig hos reservebedste Birthe Nielsen.
Da Birthe skal gå, strækker Felix armene ud mod hende.
- Nej, du skal ikke med i dag, siger Birthe, og han klynker lidt.
- Tag dine sandaler på, I skal spise ved far, siger Camilla og gør klar til at gå med børnene ud til bilen. Felix smutter ind på det ene af de tre børnesæder bagi, og Camilla kalder på de andre. Birthes mand er kommet i bilen for at hente hende, og weekenden ligger forude.
Læs også: Bedsteforældre af reserven
Af: journalist Lis
Agerbæk Jørgensen
|
| < Nęste | Forrige > |
|---|