Seniorhøjskolernes særstatus
koster dem nu dyrt

Seniorhøjskolerne kommer til at betale en uforholdsmæssig stor del af besparelserne på folkehøjskolerne

De færreste ældre er interesseret i at være hjemmefra i månedsvis, og derfor er et højskolekursus af mange ugers varighed ikke relevant for dem.

Denne erkendelse har siden 1970 betydet, at pensionisthøjskolerne - eller seniorhøjskolerne, som de hedder i dag - har haft en særstatus i højskoleloven, så de som de eneste folkehøjskoler må nøjes med kun at udbyde kurser på en eller to uger og stadig få statstilskud. Alle andre højskoler skal også udbyde længerevarende kurser for at opretholde statstilskuddet.

Men nu kommer præcis denne særstatus til at gøre rigtig ondt på de fire seniorhøjskoler, når landets 74 folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler som deres bidrag til at få landets økonomi genoprettet skal spare 165 millioner kr. over de næste tre år.

Udelukkende de korte kurser

Ifølge regeringens udspil i genopretningsplanen skal seniorhøjskolerne i alt spare omkring 30 millioner kr. Oven i et krav om, at statstilskuddet til korte kurser skal beskæres, vil regeringen nemlig også flytte tilskud fra de korte kurser til de længerevarende kurser.

- For Kolt Seniorhøjskoles vedkommende betyder det en besparelse på 1,2 millioner kroner, konkretiserer forstanderen, Hans Hulgård.

- Bliver det tilfældet, kan politikerne lige så godt sige lige ud, at de vil lukke seniorhøjskolerne, siger han.

At regeringen helt bevidst er gået efter de korte kurser lægger undervisningsminister Tina Nedergaard da heller ikke skjul på. I et interview i Højskolebladet den 28. maj forsvarer ministeren forslaget om at lade de korte kurser - og dermed primært seniorhøjskolerne - bære den største byrde således:

"Hvis man skal på pensionisthøjskole, skal man glæde sig over, at Dansk Folkeparti har fjernet enhver form for besparelse over for ældre og pensionister. Derfor har man også bedre råd til at tage på højskole. Mange af de pensionister, som også kunne være en interessant målgruppe - nemlig de dårligt stillede - har hvert år fået forbedret ældrechecken, så man har bedre mulighed for at tage på kurserne."

Det er forstander Hans Jørgen Møller fra Marielyst Højskole på Falster dog slet ikke enig i.

- I så fald taler hun mod bedre vidende, mener han.

- Hvis regeringens model vedtages, rammer det især de dårligst stillede, og der er mange, der ikke har råd til at betale mere. Vi ved, at nogle sparer op hele året for overhovedet at komme af sted, siger Hans Jørgen Møller.

- Og i øvrigt, hvis regeringens model vedtages, kan vi slet ikke overleve, lyder det fra Falster.

Alternativt forslag

Som alternativ foreslår folkehøjskolernes "fagforening", Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), at der "kun" spares på de korte kurser, så der ikke også flyttes tilskud fra dem.

- Og så skal alle skoler give et mindre, ens bidrag, så besparelsen fordeles på flere skuldre, oplyser foreningens generalsekretær Niels Glahn.

Med dette forslag halveres besparelsen på pensionisthøjskolerne rundt regnet i forhold til udgangspunktet.

Den model betyder f.eks. på Marielyst stadig en millionbesparelse, men ifølge Hans Jørgen Møller er det et acceptabelt beløb, som vil sikre, at der også er en seniorhøjskole på Falster til næste år.

Selv med FFD's forslag rammes seniorhøjskolerne dog uforholdsmæssigt hårdt i forhold til de øvrige skoler, fordi de udelukkende har korte kurser.

- Seniorhøjskolerne kommer til at spare 33 procent, mens de øvrige højskoler slipper med 10 procent, fordi besparelsen jo rammer hele vores virksomhed, lyder udregningen fra Eva Bach, medforstander på Rude Strand Seniorhøjskole.

Hertil siger Niels Glahn, at det politiske signal helt klart har været, at tilskuddet til de korte kurser skal beskæres.

- Desuden har foreningen ikke tradition for at foreslå særordninger for de skoler, som der på et givet tidspunkt er pres på, tilføjer han.

Prisen op og fyringer

For Rude Strand Seniorhøjskole betyder højskoleforeningens forslag en mistet indtægt på ca. to millioner kr. Skulle hele besparelsen hentes på deltagerbetalingen, ville et to-ugers kursus skulle stige med 1.400 kr.

Det anser Eva Bach dog ikke for at være realistisk, da skolen har især kursister, der ikke har anden indtægt end folkepensionen.

Vedtages dette forslag, forventer hun, at halvdelen af besparelsen skal hentes via øget egenbetaling, så et kursus nok kommer op på omkring 5.000 kr.

- Resten må vi så finde internt, siger hun og kan derfor ikke udelukke fyringer.

På Marienlyst regner forstanderen også med at lade kursisterne betale lidt mere for kurserne og hente resten på driftsbudgettet og ved rationaliseringer.

Prisen ned

På SeniorHøjskolen Nr. Nissum vil det også gøre ondt, hvis skolen får seks-otte procent mindre i tilskud.

Her er holdningen dog, at det er vigtigt, at højskolerne står solidarisk, og når der skal spares, er forslaget fra højskolernes forening til at leve med.

- Det kunne være fristende at appellere til politikerne om at tage særligt hensyn til de ældre, hvoraf en del ikke har råd til at betale mere, men vi har altså valgt at holde en solidarisk linje med resten af højskolebevægelsen, siger Flemming Nees, der er nytiltrådt forstander i Nr. Nissum pr. 1. august.

I stedet vil højskolen satse offensivt og forsøge at få flere elever ind på kurserne i forår og efterår. Så i stedet for at priserne bliver sat op, vil de tværtimod blive sat ned i de stille perioder. Prisen på sommerkurserne, der traditionelt er fuldtegnede på skolen vil der ikke blive ændret ved.

Kan betyde lukning

På Kolt Seniorhøjskole er forstanderen selvfølgelig ikke utilfreds med, at det oprindelige sparekrav bliver halveret, hvis højskoleforeningens forslag bliver ophøjet til lov.

Alligevel er skolens eksistens i fare:

- Vi har allerede skåret ind til benet efter at have haft underskud de senere år. Der er fyret både lærere og køkkenpersonale. Så spørgsmålet er, om vi tør tro på, at vi kan sætte prisen så meget op, som det bliver nødvendigt, forklarer forstanderen.

- Vi kan kun appellere til, at politikerne vil differentiere og friholde  seniorhøjskolerne for de store besparelser på de korte kurser, bemærker Hans Hulgård.

Om appellen bliver hørt, vil vise sig i den kommende tid, når forhandlingerne om finansloven for 2011, og hvordan sparekravet i genopretningsplanen skal konkretiseres, går i gang på Christiansborg.

Se også lederen Seniorhøjskolerne står urimeligt for skud i Pensionist Tidende august 2010

Af: konsulent Annette Schiøler (DJ) og redaktør Jytte Flamsholt (DJ)

Artiklen er bragt i Pensionist Tidende august 2010