Leder i Pensionist Tidende marts 2010

Tid til eftersyn

Jeg sidder her, en dag i februar, og nyder stadigvæk vinteren. Udenfor raser en snestorm, som vi sjældent oplever.

Mit emne kan man næsten sammenligne med det gamle ordsprog, at når dagene længes, vinteren strenges. Det er nemlig på høje tid at give det danskernes statslige pensionssystem et ordentligt eftersyn.

Kigger vi tilbage på de senere år, så har der jo været lønfest nærmest i hele det seneste årti. I 2007 så vi f.eks. en lønstigning på arbejdsmarkedet på næsten 15 % over 3 år.

Og hvad fik pensionisterne? Ja, er vi flinke i vores beregninger, så blev vore satser forbedret med 9 %.

Men sidenhen har politikerne bevilget de erhvervsaktive med de største indtægter meget betydelige skattelettelser. Samtidig har de forhøjet miljø- og energiafgifterne, som de ganske vist siger, de har modsvaret med en "grøn" check.

Set fra pensionistens synsvinkel er der imidlertid ikke sket nogen som helst forbedring af økonomien. Tværtimod. For mindst 120.000 pensionister, der ligger under den fattigdomsgrænse, som regeringen ikke vil anerkende eksistensen af, er dagligdagen blevet endnu sværere at håndtere.

Hvad skal et ordentligt eftersyn af folkepensionen så indeholde?

Først og fremmest en ændring af loven om ældrechecken, så denne kommer til at indgå i det eksisterende pensionstillæg.

Nu vil mange nok protestere, men faktum er, at ældrechecken er en smart udtænkt ordning, som Dansk Folkeparti bruger til at bondefange pensionist-stemmer. Og med den ordning bliver pensionisterne i stor stil forskelsbehandlet. F.eks. har næsten 60.000 personer ud af de ca. 200.000, der modtager ældrechecken, friværdi i boligen.

Et eftersyn af folkepensionen bør også resultere i, at tillægspensionen reguleres, så den forhøjes med 20-25 %, blot for at modsvare de prisstigninger, der er sket i samfundet, uden at pensionisterne har fået kompensation for de øgede udgifter.

Ydermere kommer for det første, at folkepensionen reguleres med to års forsinkelse og for det andet, at beløbet straks udhules, idet der forlods tages 0,3 % til den såkaldte SATS-pulje. Efter den nævnte forhøjelse bør både grundbeløb og tillægspension derfor som minimum fremover reguleres hvert år, så pensionen bringes i overensstemmelse med løn- og prisstigninger i resten af samfundet.

Derudover mener jeg personligt, at også gifte kvinder, der ikke har andre indtægter end folkepensionen og ATP, skal modtage tillægspensionen. På den måde vil vi få ligestilling på dette område.

Nogle vil måske indvende, at folkepensionen ikke behøver følge med prisudviklingen i samfundet, for på grund af udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne vil den i fremtiden miste sin relevans.

Men det er en forhastet slutning. Også fremover vil der være en stor gruppe pensionister, som får hovedparten af deres indkomst fra folkepensionen. En statistisk fremskrivning viser således, at omkring 60 % af pensionisterne i 2045 vil modtage det meste af deres indkomst fra folkepension samt ATP. I dag er dette tal omkring 80 %.

Der er altså al mulig grund til at komme i gang med det eftersyn.

Knud Kingo Christensen

formand