Leder i Pensionist Tidende februar 2010

Stadig plads til forbedringer

Nattefrosten har bidt sig fast, og der er skruet godt op for pensionistforeningernes vinteraktiviteter. Det koster penge, og dem har vi jo normalt ikke for mange af. Heldigvis kan man jo så søge støtte i kommunernes §18-midler, der netop er skræddersyet til det frivillige sociale arbejde.

"Men vi søger og søger, og mange gange får vi nej", lyder det gang på gang fra foreningerne. For selv om kommunerne hvert år får et bloktilskud fra staten til at sætte gang i det frivillige sociale arbejde - i 2010 er det på i alt 148,4 mio. kroner - så bliver en del af pengene liggende i kommunens kasse eller brugt til f.eks. at bygge frivilligcentre eller ansætte aktivitetsmedarbejdere for. Nogle kommuner mener tilsyneladende, at de selv er meget bedre til at sætte frivillige aktiviteter i system end f.eks. pensionistforeningerne - i hvert fald har mange mere end svært ved at få pengene ud at arbejde hos de frivillige.

I 2008 var daværende velfærdsminister Karen Jespersen ellers ude med en ordentlig røffel, fordi hver tredje kommune i 2007 havde udbetalt mindre end halvdelen af bloktilskuddet til det frivillige sociale arbejde. I den forbindelse opfordrede Danske Pensionister (dengang Den fynsk/jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger) i utvetydige vendinger kommunerne til at bruge pengene efter hensigten.

Det er også blevet lidt bedre - i 2008 var det "kun" hver femte kommune, der udbetalte under halvdelen af bloktilskuddet - men stadig betalte knap tre ud af fire kommuner mindre til de frivillige foreningers aktiviteter, end de fik fra staten. Retfærdigvis skal det med, at en fjerdedel af kommunerne betalte mere til det frivillige arbejde, end de fik, men samlet set er resultatet stadig for ringe.

Vi kan derfor kun give indenrigs- og socialminister Karen Ellemann ret, når hun til den § 18-redegørelse for 2008, der udkom lige før jul, siger: "Undersøgelsen giver (...) et billede af, at der er plads til forbedringer.”

Nu kan kommunerne i forvaltningsfrihedens hellige navn jo selv i stor udstrækning bestemme, hvordan de vil støtte det frivillige arbejde, men det er altså mærkværdigt at skulle høre den samme sang igen og igen, når der år efter år er kommuner, som undskylder sig med, at de ikke får ansøgninger nok, eller at ansøgningerne ikke falder inden for de rammer, som kommunen ønsker at prioritere.

Vi ved jo, at der er masser af aktiviteter i gang. Vi ved også, at foreningerne ofte får nej til støtte i kommunen. Man kunne derfor godt få den kætterske tanke, at det ikke er ansøgningerne, der er noget galt med, men derimod kommunens kriterier for støtte.

Vores opfordring til kommunerne skal derfor lyde: Genovervej jeres kriterier for støtte i stedet for bevidstløst år efter år at beholde penge i kassen, som kunne gøre gavn i foreningerne og give livskvalitet til ældre borgere.

Og til jer i foreningerne vil jeg sige: Får I afvist støtte til spændende aktiviteter, vil jeg gerne høre fra jer og i givet fald gå videre med sagen. Hvis det viser sig, at kommunerne forvalter loven urimeligt stramt, har vi mulighed for at tage det op over for de ansvarlige politikere. Og viser det sig at være et problem, som ligefrem kræver en stramning af loven, så kan vi sammen med de øvrige organisationer i Ældremobiliseringen tage fat i ministeren. Det kunne jo være, hun selv skulle på banen med en præcisering, så hun ikke næste gang bliver nødt til at pakke en skideballe ind som ros

Knud Kingo Christensen
formand 

Vi har ikke behov for igen at høre, at der er plads til forbedringer.