Det kræver ressourcer at være syg

Når jeg sidder i min varme stue og hører den første vinterstorm rase udenfor, så er sygdom ikke den første tanke, der strejfer mig, uanset om det er influenza H1N1 eller et brækket lårben.

Derfor kan det virke paradoksalt og en smule provokerende at få smidt en sådan titel i ansigtet. Det gjorde jeg engang i september, da Ældremobiliseringens Formandskab besluttede, at vi skulle holde en konference om dette emne.

Årsagen til at vi følte, der skulle focus på sygdom og sundhed var vel dybest set, at en række spørgsmål melder sig, hvis man kommer i kontakt med sygehusvæsenet eller blot med den praktiserende læge ved noget måske harmløst, som siden kan udvikle sig, så det kræver handling på sygehuset eller andre steder.

I enhver sygdomssituation er der et samspil mellem patient og sundhedssystemet, og det var netop dette samspil, vi ville sætte fokus på i konferencen - i håb om, at vi kan bidrage til, at samspillet bliver så frugtbart som muligt.

Som ældre og dermed pensionist kan der være mange ting at være opmærksom på, når vi møder systemet.

Det er blandt andet kommunikationen, som er en meget vigtig faktor i alle relationerne mellem patienten og systemet. Men netop dette med at forstå, hvad den anden part mener, bør medføre, at der i meget større omfang bør satses på bisiddere.

Vi bør arbejde aktivt på, at der bliver en reel mulighed for at kunne trække på et bisiddernet, så den ældre, der har svært ved at tale sin sag, alligevel føler en større sikkerhed og tryghed.

At behovet er der, viser sig, når vi kender beskrivelsen af en patients vej gennem systemet - det giver et klart billede af problemerne.

Det hele begynder måske med en undersøgelse på et hospital. Efter nogle dage indlægges patiente på et nærhospital, hvor der kun er medicinske afdelinger. Men nu skal der foretages en operation, og det kan kun ske på et stort hospital, et såkaldt områdehospital, hvor der er kirurgiske afdelinger.

Derefter kommer patienten tilbage til nærhospitalet for videre medicinsk behandling.

Endelig kommer patienten hjem - og der skal sørges for hjemmehjælp, og måske skal en sygeplejerske også komme på besøg. Der skal måske genoptræning til - på sygehus eller ved kommunal foranstaltning, afhængig af, hvad der er anledning til optræningsbehovet, og hvordan optræningen skal ske.

Tabte du tråden kære læser?

Hvis du gjorde, kan jeg godt forstå dig. Men det beskrevne forløb er ikke et usædvanligt kompliceret forløb, og hvis du har svært ved at følge med i beskrivelsen, hvordan tror du så, at det er for en ældre, måske lidt konfus person, der bliver udsat for den behandling?

Derfor var det en spændende konference, som er yderligere beskrevet andetsteds i bladet.

Mens jeg har skrevet, er vinterstormen udenfor raset af, og jeg håber, at læserne mærker julens fred sænke sig. Men skulle emnet have fanget dig, så mener jeg, at Danske Pensionister skal arbejde videre med problemstillingerne, både i eget regi og i Ældremobiliseringens projekter på området.

God jul til alle Danske Pensionister.

Knud Kingo Christensen
formand