Petanquespillere har ikke stor tiltro til modstandernes øjemål, så der opstår jævnligt intense diskussioner om, hvis kugle der ligger tættest på grisen. Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Nærkontakt omkring en lille gris

”Hvis ligger tættest på?”-sæsonen er nu i fuld gang

- Hvem har grisen?
- Det har jeg, og i dag er den sort, meddeler Kristian Liengaard.
- Nå, jamen det er jeg også ligeglad med, kommenterer Arthur Storgaard med et svedent grin.

- En sort gris???

Winnie Rose både ligner og lyder som et stort spørgsmålstegn og kigger sig undrende og søgende omkring, indtil Kristian Liengaard forbarmer sig over hende.

- Den her, det er grisen, og den er jo sort, forklarer han nybegynderen og viser den lillebitte, mørke kugle frem, som både ordvekslingen og sammenkomsten drejer sig om.

- Nå er det dén, I kalder en gris, lyder det som en åbenbaring fra Winnie Rose, efterfulgt af en hjertelig latter, da hun er blevet sat ind i petanque-spillets fagsprog og jargon.

Det er første dag i den nye sæson for mandagsholdet i Aalestrup Pensionistforening, forårssolen stråler fra en skyfri blå himmel, og deltagerne er mødt op med både grise, kugler og den humor, der er lige så livgivende som solen.

Med 19 fremmødte passer det med to hold á tre personer ved hver af de tre baner, som pensionistforeningen har fået anlagt langs sportspladsen ved byens hal. Én af de fremmødte er nemlig kun dukket op for at nyde godt af det samvær, som også udspiller sig ved banerne.

I begge ender af banerne ridser en af deltagerne med en skosnude en cirkel op, der er stor nok til at stå i med begge fødder. Herfra skal spillerne kaste deres to kugler, som det gælder om at få til at ligge tættest på den lille gris. Det giver point, og det hold, der først når 13 point, har vundet et spil.

Umiddelbart ligner kuglerne hinanden til forveksling.

Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Grinetur
Blandt de fremmødte er Ellen Iversen, der bor på samme gade som Winnie Rose. De to er næsten naboer, begge er 68 år, begge blev enke lige efter jul, og begge har nu meldt sig ind i pensionistforeningen.

- Det er nemt at gå herover fra, hvor vi bor, og jeg vil gerne komme sammen med andre. Og så er det et aktivt spil. Man sidder ikke bare ned, men foretager sig noget, er Winnie Roses forklaring på, at hun har meldt sig til petanque.

Ellen Iversen er enig, og som gammel håndboldpige spiller konkurrenceelementet også ind for hende.

Nybegynderne Winnie Rose (th) og Ellen Iversen koncentrerer sig om at fatte spillet, mens Henry Andersen gør sig klar til at kaste. Til venstre ses Ellen Bisgaard.

Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

- Altså ham i den grønne, han er på vores hold.
- Ja, det har jeg fundet ud af. Han hedder Henry.
- Men hvad bestemmer hvilken rækkefølge, vi kaster i?
- Hvis de andre er længst fra grisen, så er det vores tur … eller også er det omvendt, svarer Ellen Iversen, hvorpå de to kvinder overmandes af en grinetur.

Nyttig viden
Nogle deltagere medbringer kugler, som alle låner af. De er på størrelse med en kvinde-knytnæve og så tunge, at man er nødt til at gå til styrketræning for at kunne være med, oplyser en pokerfjæset deltager på spørgsmålet om, hvad de vejer.

Da ingen ved det præcist, drages Winnie Rose ind i diskussionen:
- Winnies mand var købmand, så hun må da kunne gætte det, mener en af spillerne med en ikke helt indlysende logik.

Vægten er 750 gram, fastslår en husholdningsvægt lånt af en forbløffet nabo, som fotografen prajer over en havehæk i pausen, og over kaffen og kagen bliver spillerne rørende enige om, at det da også er godt at vide, hvis man skal være med i ”Hvem vil være Millionær”.

Der kan godt gå en del tid med at diskutere, hvis kugle der er hvis, når den alvorlige afgørelse skal træffes om, hvilken der ligger tættest på grisen. Foto: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

- 40 centimeter og ehhh … 40,5, afgør måleren, hvilket udløser et triumferende ”Jaaa!”.
- Det sagde jeg jo nok, det ku’ jeg da sagtens se, tilføjer vinderen kæphøjt.

De fleste kugler er sølvfarvede. Nogle er matte, andre skinnende, nogle har mønstre på, som også er forskellige, og nogle har små farvede bånd på, men umiddelbart ligner de fleste hinanden til forveksling, så der kan godt gå tid med at finde ud af hvis kugle, der er hvis, når den alvorlige afgørelse skal træffes om, hvilken der ligger tættest på grisen:
- Nu er jeg tættest på i hvert fald.
- Nej, det er kuglen med det grønne omkring.
- Jamen det er jo mig!

Snyd er en smule tilladt
Mange forskellige metoder tages i brug for at få kuglerne lagt tættest på den lille gris. Blandt andet at sigte direkte efter at få modstandernes kugler slået væk fra den, hvilket er helt tilladt, om end ikke helt velset:
- Nu skal du ikke lave ravage, lyder det typisk, når der er optræk til den slags kast, fordi kuglerne ligger sådan, at det er svært for kasteren at få sin drejet ind til grisen.

- Jeg synes altså ikke, det er en god måde at gøre det på, irettesætter Ellen Bisgaard da også på skrømt Henry Andersen, da han har skubbet den ene af hendes kugler langt væk.

Denne metode kaldes at klinke, og det viser Winnie Rose sig at være ret så god til, mens den mangeårige håndboldspiller Ellen Iversens gode boldøje gør hende dygtig til at kaste sine kugler tæt på grisen.

Andre metoder er knap så tilladte:
- Kaj, du har overtrådt!
- Jamen cirklen er jo helt udvisket efterhånden, forsvarer Kaj Jensen sig og tegner den op igen – nu med lidt større omkreds end oprindeligt, uden at nogen dog griber ind over for det.

Men da en spiller træder frem for at kaste i utide, lyder det lynhurtigt:

- Hov, hov, det er ikke din tur nu. Men jeg ved jo godt, at du vil snyde!

Skønt en af deltagerne bemærker, at ”Der står i reglerne, som jeg altså har læst!, at man ikke må mobbe!”, hører sådanne bemærkninger nemlig med til fornøjelsen ved nærkontakten omkring den lille gris.

Petanque á lá Aalestrup
Aalestrup Pensionistforening bidrog selv til at få de tre baner anlagt for tre år siden. Foreningen brugte 3.000 kr. på stabilgrus og fik en entreprenør til sponsorere stenmelet, som ligger øverst, og til at køre både grus og stenmel ud på banen. Kommunen bekostede fliserne, som blev lagt omkring banerne af ”fire friske mandfolk” fra foreningen.

Bestyrelsen har uddelegeret arbejdet med en del af foreningens aktiviteter til menige medlemmer. Således står medlemmerne Verner Larsen, Ingrid Thybo og Edel Kolding for petanque, mens andre står for bowling, bob og billard.

Petanqueudvalget opkræver 30 kr. pr. deltager for en sæson. Pengene går til vedligeholdelse af banerne.

Der spilles mandag og fredag i sommersæsonen.

Af: konsulent Annette Schiøler (DJ)

Artiklen er bragt i Pensionist Tidende juni 2009