Leder i Pensionist Tidende februar 2009 

Vær velkommen herrens år og velkommen herhid

Sådan synger vi det nye år ind ved årsskiftet. Vi glæder os til det nye år og venter i spænding på, hvad der står foran os.

De ældre siger gang på gang, at blot vi må have et godt helbred, skal alting nok lykkes. Vi må erkende, at med alderen bliver kroppen slidt, og skavankerne begynder at drille. I 2009 vil vi ikke finde os i, at vi ikke kan fungere optimalt, som vi gerne vil. Vi vil have vore skavanker afhjulpet.

Derfor er vi ked af, at vi ved årsskiftet må læse i pressen, at nu har man sat ventetidsgarantien for behandling ud af kraft. Ganske vist skal vi ikke råbe hurra over, at det er nødvendigt at indføre ventetidsgaranti, for det er udtryk for, at opgaveløserne ikke har levet op til det ansvar, de har, ifølge sundhedslovens § 1 om at sikre respekt for det enkelte menneske, stk.1 pkt. 7 om kort ventetid på behandling og § 5, der siger, at behandling også omfatter undersøgelse.

Skal vi sige det firkantet, så er 6 mdr. ventetid på behandling ikke respekt for det enkelte menneske. Det er nærmere udtryk for ligegyldighed for det enkelte menneske.

Vi kender alle argumenterne om, at der er for få penge, og der er for lidt personale. Vi lever i et af verdens rigeste samfund med råd til stor bolig, stor bil og dyre rejser.

Der er for få personale, og de har travlt. Men har man undersøgt, hvad der går til spilde med møder, intern information og rapporter, og har man undersøgt, om der er harmoni i sammensætningen af medarbejdergrupperne, så det er de rigtige, der laver arbejdet, eller andre kan udføre det med samme kvalitet.

Nu er det besluttet, at der skal bygges nye akutsygehuse og udbygning af eksisterende til endnu større sygehuse – man fristes til at sige virksomheder. Der tales om større effektivitet og mere for pengene. Under forudsætning af at det fører til reelle behandlingsmæssige forbedringer, går vi ind for centralisering og specialisering i sygehusvæsenet. Vi mangler beregningerne af de økonomiske konsekvenser i sin helhed. Det er gammel erfaring, at jo større en virksomhed er, desto mere bruges til alle de ekstra omkostninger, der er i form af sidevirkningerne af en stor virksomhed.

Skal vi nævne i flæng er der parkering – spørg på Odense Amtssygehus, hvordan forholdene er der. Centralisering af sygehusene giver en øget afstand mellem patientens bopæl og sygehuset. For ældre og deres pårørende er det derfor vigtigt, at der sikres transportmuligheder både i form af offentlig transport og i form af særlige kørselsordninger. Spørg i Midtjylland om afstand til sygehusene og omkostningerne for de pårørende, - spørg i bogholderiet om prisen for ambulancekørsel og helikopterbetjening. Beregn forrentning og afskrivning på investeringerne. Spørg om medarbejderentusiasme og arbejdsglæde på de store sygehuse.

De ældre er ikke modstandere af specialiseringen. De accepterer samfundsudviklingen og den nødvendige centralisering for bedre behandling. De accepterer blot ikke, at der stables mursten og bruges penge på taxakørsel i stedet for behandling. Det er behandlingen, der skal komme først.

Der er nok at være i tvivl om, men der er ingen grund til at tvivle på, at befolkningen ikke kan være tjent med den behandling, der nu kan præsteres i sygehusvæsenet. En ventetid på 6 mdr. er uacceptabelt. Det forringer livskvaliteten.

Olav Mikkelsen

formand