| Udskriv |  Email

18. august 2008:

 

 

To forslag til generalforsamlingen

 

Alle medlemmer er velkomne til årets generalforsamling, der holdes tirsdag den 9. september på Pejsegården i Brædstrup.

 

Dagen indledes med kaffe og rundstykke fra klokken 9.30, hvorefter der er faneindmarch klokken 10, inden selve generalforsamlingen begynder.

 

I år skal deltagerne tage stilling til to indkomne forslag:

 

Et forslag fra hovedbestyrelsen om, at organisationen ændrer navn til Danske Pensionister

 

Et forslag fra et medlem af Højen Efterløns- og pensionistforening om, at generalforsamlingen opfordrer hovedbestyrelsen til at arbejde for, at organisationen inden for overskuelig fremtid lægges sammen med Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark.

 

Når generalforsamlingen er slut, er der frokost, hvorefter biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe, holder foredraget "Hold af, hold fast, hold ud" om emnet: "Er kærlighed også for de ældre?".

 

Dagen slutter med eftermiddagskaffe.

 

Pris: 175 kr. pr. deltager, der ønsker at deltage i frokost, foredrag og eftermiddagskaffe. Drikkevarer er for egen regning.

 

Tilmelding skal ske til kredsformanden senest mandag den 1. september, som også er sidste frist for betaling, der skal ske til sekretariatet på konto 9687 0001695509.

Tilmelding er bindende og gælder, når indbetalingen er registreret.

 

 
< Nęste   Forrige >