Vi må tænke langt, når vi taler om at kere os om hverandre i dagligdagen. Og huske, at telefonnumre betyder meget for hjælp.

At være i en situation, hvor man ikke kan få telefonkontakt til et andet menneske, som man af en eller anden anden grund føler sig nær forbundet med, kan skyldtes, at dette menneske ligger hjælpeløs i sit hjem, fx. ramt af en blodprop. Så betyder det noget at kende telefonnummeret til naboer eller andre, der hurtigt kan indfinde sig ved vedkommende og se, hvordan det står til.

Selv har jeg været i den situation, at et menneske, som vi her i huset havde daglig kontakt til, ikke svarede på opkald. Jeg var straks urolig, da jeg vidste, at vedkommende på det tidspunkt, jeg ringede, ville tage telefonen, hvis det var muligt.

Jeg kendte ikke nummeret til en nabo, der har god kontakt til omtalte person, og måtte pga. afstand og eget hjertehandicap afvente få kontakt til en nær slægtning senere på dagen.

Herved var mange timer gået, hvor den omhandlede person havde ligget hjælpeløs på gulvet i sit hjem, ramt af en blodprop.

Disse mange timer kostede ikke vedkommende livet, men derimod førlighed og andre handicap, der fremover vil præge vedkommendes liv.

Derfor er det vigtigt, at vi hver især sikrer os et netværk af telefonnumre, der giver mulighed for, at vi kan sætte ind med tidlig kontakt af andre.

Husk at få det her og nu! For vi forventer mindst af alt, at noget sådan kan overgå vor kære eller os selv.

Med venlig hilsen
Jørgen E. Kjærside
Havrevænget 7, Ørting.
8300 Odder.

Hvorfor denne store forskel på sikring af mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv?
Nu nærmer sig en kold og mørk tid, og så ville det af mange gode grunde være ret så skønt, at demente personer ikke kan gå ud i kulden og mørket fra deres plejesteder uden at skulle igennem en aflåst dør, der kun kan lukkes op indefra af et personale med kode - på lige fod med, hvad der kan gøres andre steder, hvor mennesker ikke med fuld sikkerhed kan tage vare på sig selv.

For der er jo steder, hvor dørene netop kan åbnes ude fra uden nøgle eller kode, så man kan komme ind, men ikke ud. Hvorfor sikres demente ikke på lige fod med hjerneskadede efter blodprop på plejesteder for genoptræning som i Hammel, på Region Midtjylland Genoptræningscenter?

Hvilke regler gør, at der kan være så stor forskel på muligheden for sikring af personer, der ikke kan tage vare på sig selv, så de demente overlades til alt andet end en god sikring for dem?

Skulle der så være tale om en katastrofesituation, kunne der vel være en udløser på døre, der evt. kunne være udløst af en røg/brandalarm.

Med venlig hilsen
Jørgen E. Kjærside
Havrevænget 7, Ørting
8300 Odder

Hvis pensionister har råd, bør de selv betale for at få gjort rent, siger KL- formand Jan Trøjborg (S.

De Radikale støtter forslaget, mens socialminister Karen Hækkerup (S) ikke vil tage stilling før efter en grundig debat.

Mange husker tilsyneladende ikke - ej heller socialdemokratiske politikere - at tidligere tiders skattestigninger skete med den begrundelse, at en øget skat var nødvendig netop for, at skatteborgerne i alderdommen kunne opnå hjælp i eget hjem, også til rengøring og personlig pleje.

Sådan var slagordene for øgede skatter, og derfor har og modtager kommunerne vel fortsat tilskud fra staten af de indkomne skattekroner.

Så nu er det vel bare fint, at de gamle selv skal betale. Også til sygehusbehandling, hvis de har opsparede penge. Så Jelved kan sende flere penge til Afrika, så de der kan få nogle flere nye Mercedeser til høvdingene.

Det manglede da bare - de gamle har alligevel ikke noget at bruge pengene til, og de arbejdsløse hjemmehjælpere kan så bare gå på støtten.

Med venlig hilsen
Jørgen E. Kjærside
Havrevænget 7, Ørting
8300 Odder

Noget sker der til tider, der ikke giver samvittighedskvaler for læger.

Som et flertal af danskerne mener Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet, at loven bør ændres, så lægerne i visse pinefulde tilfælde får mulighed for at yde aktiv dødshjælp. Men både medlemmer af Det Etiske Råd og Lægeforeningens etiske udvalg afviser at støtte drab på patienter.

”Det vil være et skråplan ud over alle grænser, hvis læger skulle til at slå ihjel, og det kunne også skabe en stor utryghed blandt patienterne. Det er godt, at vi ikke må yde aktiv dødshjælp, men derfor kan man godt anerkende, at pårørende synes, det er svært at se på, at deres nærmeste er døende,” siger overlæge Lisa Maria Bang fra Lægeforeningens etiske udvalg til TV2 Øst.

Hendes lægekollega i udvalget, Ole Nørskov, er i følge TV2 Øst enig:
”Som læger skal vi hjælpe og lindre, men vi må ikke give medicin, der slår folk ihjel. Det er en del af både lægeløftet og den gældende lovgivning. Når vi fjerner væsken og sondemaden, dør patienten, fordi han ikke selv er i stand til at spise og drikke, ikke fordi lægen aktivt slår ham ihjel. Og det er helt i orden at dø af tørst. Det er ikke en pinefuld død,” siger han.

Det Etiske Råd med formand Jacob Birkler i spidsen er imod aktiv dødshjælp. En konkret sag gør dog indtryk på filosof og medlem af rådet, Thomas Ploug.
”Det er hverken rimeligt eller værdigt at lade folk dø af sult eller tørst. For mig at se er der en etisk relevant forskel mellem at stoppe en udsigtsløs behandling af en sygdom og så fratage et menneske grundlæggende livsfornødenheder som væske og føde. Det sidste er for mig at se i højere grad at sidestille med aktiv dødshjælp, og det er jeg bestemt ikke tilhænger af,” siger han til TV2 Øst.

Med venlig hilsen
Jørgen E. Kjærside
Havrevænget 7, Ørting
DK. 8300 Odder.

Både for døende og pårørende kan døden blive alt for lang og pinefuld, så længe aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark.

Måske er det helt forkert når læger mener og siger: Patienter må godt tørste ihjel, for det er jo også en form for aktiv dødshjælp. En hjælp, der så er ydet ved passivt at se til, at et menneske tørster og sulter ihjel.

Vi huer det tiest ikke at tænke eller tale død, og alligevel er en livsafslutning jo noget, der er forestående for ethvert levende væsen - således også for os mennesker.

Jeg ved også ganske rigtigt, at det at få et spørgsmål om aktiv dødshjælp kastet i hovedet på forhånd kan være ufint, men er det alligevel ikke noget, vi alle bør tage klar stilling til, al den stund, at vi vel alle inderst inde tit og mange gange er optaget af netop den livsafslutning, der må blive en til del.

Det er ikke nemt at være læge, der skal træffe en beslutning, der kan hæfte sig på ens samvittighed resten af livet. Men det er vel heller ikke nemt at være læge, der skal tilkæmpe sig plads ved håndvasken vel vidende, at der blev sprunget over gærdet, hvor det var lavest, netop for at undgå at gøre det, der måtte være mest humant for en patient på et dødsleje, nemlig fx give en overdosis morfin.

Og dog - mon ikke vi må håbe på, at dette kunne ske i større omfang end kendt ved ansvarsfulde læger i dagligdagen.

Med venlig hilsen
Jørgen E. Kjærside
Havrevænget 7, Ørting
8300 Odder